Velkommen til Støtteforeningen SSK´s hjemmeside.

      

                                   

 

 

ÿText auf Deutch 

 

KATEMPRIS

Katabaro English Medium Primary School

 

ÿNyheder  

 

ÿVedtægter 

 

ÿMedlemsinfo 

 

ÿKontakt os  

ÿSSK´s start  

ÿGalleri  

 

 

KATEMPRIS er på facebook

 

 

 

 

 

 

 

 

De første elever på KATEMPRIS fra efteråret 2014 hilser dig 

hermed velkommen til foreningens hjemmeside.

Annes mangeårige veninde fra Tyskland har også startet en støtteforening.

Hun har med professionel hjælp fået etableret en flot hjemmeside, som kan ses på

www.helpkatempris.com 

 

Generalforsamlingen 22. marts 2017.

Generalforsamlinger i mindre foreninger er normalt ikke et tilløbsstykke. Dette er også gældende for SSK. Vi var forsamlet 20 medlemmer, som 

hørte og godkendte beretning og regnskab. Snakken gik ivrigt, mens kaffen blev serveret med boller og kage til. Herefter blev der vist billeder 

fra Bents seneste besøg i Tanzania samt en PowerPoint, som i tekst og billeder opsummerede skolens udvikling fra godkendelsen i 2014 til i dag. 

Til slut gav deltagerne en stor eller mindre skærv for traktementet. 570 kr. blev der givet, og de er blevet sat ind på KATEMPRIS-kontoen. 

Tak for det.

 

Herunder kan du læse generalforsamlingens dokumenter samt Årsberetning fra KATEMPRIS:

  • Formandens beretning læses her

  • Årsregnskab læses her

  • Referat fra generalforsamlingen læses her

  • Årsberetning fra KATEMPRIS læses her

    

 

YUMMII YUMMII med Jeanette Fæster ved roret kunne til glæde for KATEMPRIS og Anne og Brightons store taknemmelighed overbringe 4764 kr. den 6. marts 2017. Støtteforeningen SSK siger hermed også tak til Jeanette Fæster for sponsoratet, som har været omtalt både på deres hjemmeside og på Facebook med bla denne tekst og billede:

Hej alle - Tusinde tusinde tak for den store opbakning til vores kampagne - når du køber en bæredygtig madkasse i januar/februar fra YUMMII YUMMII- så donerer vi 10% af vores omsætning til Katempris skolen i Tanzania. Det er gået over al forventning - mere end 200 nye og tidligere kunder har bakket op og vi glæder os meget over på vegne af jer og os, at kunne overrække penge til Katempris i næste uge. Det vil betyde flere lærere og flere elever på skolen til næste år. Et kæmpe stort tak også til alle vores ambassadører, Nicolaj Kandborg, Sebastian Lund Hausner, Mette Tranborg, Sylvester Berg Pedersen og  Frederik Krarup for deltagelse - fantastiske unge mennesker. Hvis du stadig vil være med - så kører kampagnen 7 dage endnu - du kan se vores video om kampagnen her: https://www.youtube.com/watch?v=S_FXdD0Y15M&t=4s.  

Bedste hilsener Jeanette/YUMMII YUMMII

Endelig. Tirsdag den 14. februar 2017 ankom containeren i hel stand til KATEMPRIS, og jubelen var stor, 

da den blev løftet over på sit fundament.

De næste par dage fik vi samlet borde til spisesalen og 2 klasseværelser, og reoler er samlet og taget i brug. 

Den 3. november 2016 blev containeren kørt til havnen i Århus, hvorfra den hurtigst muligt skal sejles til Mombasa og videre ca. 1800 km på landevej til KATEMPRIS.

Det er en 40 fods container, og den er fyldt med følgende gode sager til skolen:

  • Skoleborde og stole fra Højgårdskolen i Herning, Sejs Skole, VUC Århus, AS3

  • Reoler fra LEO KLUB Århus

  • Hvide tavler på hjul fra AS3

  • Bærbare computere fra Sejs Skole

  • Skrivematerialer og hæfter fra LEO KLUB Århus

  • Troldtekt lydisolerende loftsplader fra Troldtekt

  • Forskallingsbrædder til montering af loftspladerne fra STARK

  • Masser af spil og legesager fra LEO KLUB Århus

  • Kasser med LEGO- og DUPLO- klodser fra LEGO Charity

  • Fodbolde og fodboldtøj fra private

  • Masser af skolebøger på engelsk fra VIA University i Viborg

Transporten sponseres af Skivehus Rotary Klub, Lillerød Rotary Klub og SCAN Global Logistics.

Alle de sager er vi nogle stykker, der har kørt, båret og skruet hundredvis af skuer af, idet bordpladerne er afmonteret, så vi kunne have plads til de ca 200 borde, der er indsamlet. Og så var vi 8 personer til at pakke containeren på en lørdag – 1 pakkemester og 7 bærere.

De glæder sig meget på KATEMPRIS til at få alle disse sager ned, og de mangler dem, når det nye skoleår starter i midten af januar. Vi er mange, der krydser fingre for en god og hurtig transport, så containeren kan være sikkert fremme inden jul.

 

 

Årets største arrangement er HØSTBODEN i forbindelse med Høstgudstjenesten i Sejs-Svejbæk kirke. Søndag den 25. september 2016 blev en stor og dejlig dag med fint fremmøde til både gudstjeneste og efterfølgende høstbod.

Høstboden blev annonceret i Kirkebladet, Foreningsnyt, Ekstraposten og Midtjyllands Avis. Heri blev omtalt, at skolens medstifter Anne Juel Katabaro ville være til stede og fortælle om Katempris og deres arbejde med børnene, og det har da nok stimuleret interessen. I hvert fald har der aldrig været så mange spisende gæster på samme tid, hvilket gav fin mulighed for at holde et lille foredrag med billeder fra skolens dagligdag.

Maden blev sponsoreret af kirken og fremstillet og solgt af kirkens frivillige medhjælpere Lynghjælperne. De havde i år fundet en rigtig fin og tiltrækkende menu.

Til lotteriet var der sponsoreret gaver fra Aqua, Torvets Frisørsalon, legetøjsfirmaet MAKI, trædrejer Benny Riis, BKI kaffe, REMA 1000 i Sejs, Puttes Blomsterværksted, as3 samt flere personlige gaver. Dem siger vi hermed en stor tak til, hvilket vi også gør til de borgere, der gav syltetøj, æbler, grønt og andet til salg i boderne.

Uden alle disse frivilliges indsats og gaver ville vi ikke have opnået det meget flotte resultat af dagens arrangement. Der blev indsamlet 13.025 kr., hvilket er væsentlig mere end sidste år, og som vi er meget tilfredse med.

En stor tak til menighedsrådet, Lynghjælperne, kirkens ansatte og alle sponsorerne for jeres støtte og opbakning af skolen KATEMPRIS. Pengene går ubeskåret til hjælp til en god skolegang for nogle børn i Karagwe i Tanzania.

 

 

Generalforsamlingen 2016

 

- blev afholdt i god ro og orden. Deltagerantallet var ikke så stort, men vi havde alligevel en hyggelig aften, som sluttede med billeder og videoer fra KATEMPRIS, mens vi nød de hjemmebagte boller med ost og syltetøj.

Beretningen og Årsregnskab blev godkendt og nedenstående kan læses dokumenterne i forbindelse med generalforsamlingen:

Formandens beretning kan læses her 

Årsregnskab kan læses her

Referat kan læses her

Årsberetning fra KATEMPRIS kan læses her 

 

 

I efteråret 2015 var der mange aktiviteter i gang ud over undervisningen.

 

Et stort ønske har hele tiden været at få indlagt elektricitet. Inden det kunne lade sig gøre, måtte der fældes

en hel del træer. Det gjorde ondt på de ansatte  at se disse skyggegivende træer forsvinde, men glæden ved at 

kunne se frem til, at der kom el og dermed mulighed for brug af computere, opvejede det.

 

Der blev også arbejdet på at gøre et større område fladt og vandret, så der kunne spilles bold og laves idræt. 

Da dette arbejde også udføres pr. håndkraft, var det meget tidrøvende, men som det ses på billedet herunder, 

er de nået langt. Nu skal der køres mange læs jord på samt plantes græs.

 

Det sidste billede viser den nye bygning med 2 klasseværelser. At det blev muligt at bygge denne fløj færdig 

så hurtigt, skyldtes at skolen fik en donation på 100.000 kr. fra Anna Lise Gamborg. Budskabet om donationen 

fik Anne og Brighton, da de var på vej hjem fra Kampala, og det kan nok være, at den lange køretur føltes 

væsentlig kortere efter fundraiserens mailbesked. 

 

Træer fældes for at give plads til el-master

Fodboldbanen er ved at være planeret

Den nye bygning tages i brug januar 2016

 

 Med menighedsrådets velvilje og Lynghjælpernes store arbejdsindsats blev HØSTBODEN 2015 en succes. Den blev også hjulpet godt på vej af sponsorgaver fra privatpersoner såvel som fra  lokale handlende og forretninger inde i Silkeborg. Gaverne var både ting, der kunne sælges i boderne og gevinster til amerikansk lotteri.

 Ved fælles hjælp kunne vi således samle 10.010 kr. ind til skolen KATEMPRIS. Med dette beløb kan der bygges en vandtank i den ene ende af det netop igangsatte byggeri af to klasseværelser. Billederne viser den store salgsbod samt nybyggeriet.

SSK siger hermed tak til alle dem, der gjorde det muligt at samle det store beløb ind.

 

 

 

Opdateret den 12. september 2015.

Husk den store HØSTBOD i Sejs-Svejbæk kirke den 27/9 efter høstgudstjenesten kl. 11.30. Se nærmere omtale her.

 

Reportage om Indvielsesfesten.

Som du måske allerede har læst her på siden, så var der stor indvielsesfest af skolen den 24. juli. Alle sejl var sat for at gøre indvielsen både festlig og højtidelig, og det lykkedes på bedste måde. Når der festes i Tanzania er det altid med deltagelse af mange mennesker. Denne fest var ingen undtagelse, da der deltog omkring 300 personer. En god blanding af elever, forældre, officielle personer, familie, venner fra nær og fjern samt interesserede fra Kayanga. 

Selve indvielseshøjtideligheden startede med, at børnene sang for på nationalsangen. Derefter blev flagene hejst.  Hver person, der er nævnt på det store, blå skilt, skulle herefter plante et lille træ. Afsløringen af vandkunsten blev imødeset med spænding, og begejstringen, da vandet begyndte at springe op af globussen, var stor. Biskoppen bad en kort bøn for skolen, og dermed var den højtidelige del og selve indvielsen foretaget.

Herefter var der taler, korsang af to forskellige kor, optræden af en tromme- dansetrup og forskellige aktiviteter med eleverne samt overrækkelse af gaver. 

Som repræsentant for foreningen og familiemedlem deltog jeg i festlighederne på lige fod med de officielle gæster. Gaven fra SSK var en flot skibsklokke, så der nu kan ringes ind og ud til undervisning med en velklingende lyd. Desuden fik skolen også et stort ur, som nok bliver placeret i det oktave hus. Begge gaver blev modtaget med glæde og taknemmelighed.

Til en god fest hører der altid et godt måltid mad, og det blev så dagsordenens sidste punkt. Da det efterhånden var blevet sen eftermiddag, var gæsterne godt sultne og nød den rigelige mad i fulde drag.

En god dag var slut. Trætte og tilfredse med dagens forløb kunne vi nu tage hjem og slappe lidt af efter flere ugers intense forberedelser.

SSK ønsker KATEMPRIS og skolens founders et stort TIL LYKKE.

 

Vandkunsten er lige blevet afsløret

 

Biskop, Distriktskommissær samt Anne og Brighton

Distriktskommissæren planter et træ

 

Tromme-dansetrup

 

Børnene danser Boogie Woogie

Alle eleverne fik en gave

Gaver til KATEMPRIS pakkes ud 

Maden er et af højdepunkterne for gæsterne

Navnene på dem der plantede et træ

Du kan se flere billeder på facebooksiden https://www.facebook.com/katempris uden at have en facebookprofil.

 

Nedenstående er indsat den 20. maj.

Koncentrationen er stor. Om de svarer på spørgsmål eller stiller spørgsmål, ved vi ikke. Forældrenes økonomiske forhold kender vi heller ikke. Men det er sikkert, at de har det godt, og det hjælper SSK med.

     I første omgang har SSK – som har ca. 100 medlemmer – støttet økonomisk med dele af byggeriet samt sendt en container af sted med møbler, udstyr til spisesalen samt undervisningsmaterialer.

     Foreningen er nu gået i gang med at hjælpe økonomisk svagt stillede forældre med støtte til betaling af skolepenge. Nogle medlemmer af SSK indbetaler hver måned et fast beløb efter eget valg, som er øremærket til skolepenge. Lederen af Diakoniafdelingen i kirken har i samarbejde med de lokale evangelister og præster foreslået børn (uanset religion), som er værdigt trængende. Således har to tyske familier støttet hver en dreng, og nu støtter SSK to piger. Bestyrelsen har øje for, at fordelingen af drenge og piger vægtes lige.

     Hvis ovenstående har givet dig lyst til at hjælpe med at støtte et barn med at blive elev på KATEMPRIS, hører vi gerne fra dig på katempris@gmail.com . Da skolepenge, kørsel og skoleuniform koster ca. 470 kr. om måneden, er tanken den, at flere donorer kobles sammen om én elev. Beløbet indbetales på SSK´s konto 7171 – 1343567 med teksten: ”dit navn – skolepenge”.

 

 

Invitation til skolens officielle indvielse - se her 

 

Nedenstående 8 tekster er indsat den 3. april 2015.

  • Læs Generalforsamlingsindkaldelse HER

  • Læs Årsberetning for 2014 HER

  • Læs Årsregnskab for 2014 HER

  • Læs Beslutningsreferat for 2014 HER

  • Læs KATEMPRIS Årsrapport HER

  • Læs Nyhedsbrev 16.02.2015 HER

  • Læs LEGO rapport  HER

  • Læs julehilsen 22.12.2014  HER

Høstboden i Sejs Svejbæk Kirke efteråret 2014.

Efter høstgudstjenesten i Sejs-Svejbæk kirke  den 28. september  var vi blevet tilbudt at være primus motor i den efterfølgende Høstbod. Det gjorde vi med glæde, idet hele overskuddet gik til SSK. Med flotte gaver fra erhvervsdrivende og private kunne vi lave 2 trækninger af amerikansk lotteri, og salgsboderne havde fået gaver i form af planter, frugt, marmelade, blomsterkranse, hæklede dyr, afrikanske specialiteter, stenfigurer og meget mere. Og ved sponsorers hjælp kunne vi også sælge en let frokost samt kaffe med hjemmebagt kage. Med  Lynghjælpernes og kirkens uvurderlige hjælp lykkedes det således at samle 9.188 kr. ind, som går ubeskåret til KATEMPRIS. 

SSK sender hermed en stor tak til sponsorer og frivillige hjælpere, uden hvis støtte vi ikke kunne have leveret så flot et resultat.

                           Salgsbod for indleverede gaver                                                                               Salgsbod for Dorrits produkter                                                                      Gevinster ved 1. trækning af amerikansk lotteri

Grøntbod

Læs Nyhedsbrev 15.9.2014  

 

Nyhed indsat den 31. august 2014.

 

Foreningen har fået dette diplom som bevis på, at vi fra LEGO Medarbejdernes Jubilæumsfond har modtaget en donation på 26.500 kr. Pengene er øremærket til  legepladsfaciliteter. Desuden har vi også modtaget 4 kasser med legoklodser til undervisningsbrug. 

Foreningen har gennem fundraiser Erik Schleicher takket for den store donation, som helt sikkert er med til at gøre KATEMPRIS til noget enestående.

 

  • Hvis du gerne vil se, hvor skolen ligger placeret i Tanzania, skal du kigge efter en gul nål vest for Victoriasøen på kortet her.

 

  • Rejsen fra Danmark til Kayanga tager omkring et døgn, hvis man rejser uafbrudt. Fly fra Billund til Entebbe i Uganda med mellemlanding i Amsterdam tager ca. 14 timer. Efter så lang en rejse tager de fleste dog en fridag og overnatning på hotel i Entebbe. Man kan aftale med en Taxichauffør, som hedder Nassers, at han henter en ved hotellet fx kl. 10, hvorefter der er 4 timers køretur til grænsebyen Muturula. Her skifter man køretøj, hvorefter der er omtrent tre timers kørsel til Kayanga. Du kan se køreruten på dette kort.

 

Fredag den 13. december 2013!

Dagen startede fint, idet foreningens konto blev beriget med 12.386 kr. Det var overskuddet fra Julestuen i Sejs – Svejbæk Kirke den 1. december. Et rigtigt flot reultat, som de frivillige hjælpere – Lynghjælperne – kan være stolte af og foreningen lykkelig for. Lynghjælperne stod også for salget efter høstgudstjenesten, hvilket også gav et flot overskud på 3618 kr. Ved begge arrangementer havde Lynghjælperne allieret sig med nogle gavmilde sponsorer, så her fra Støtteforeningen skal der lyde en stor tak til:

  • Stelton A/S

  • H.B. Textil A/S

  • Jørn Brix, Balle Kirkevej 80, 8600 Silkeborg

  • Maki A/S (legetøj), Haarupvej 22 D · 8600 Silkeborg

  • Aqua/Ferskvandscentret, Vejlsøvej 55, 8600 Silkeborg

  • Badeanstalten I Silkeborg, Hostrupsgade 41, 8600 Silkeborg

  • Celja A/S, Lynggårdsvej 17,Svejbæk, 8600 Silkeborg

  • Helle Helle, Aløvej 15, Svejbæk, 8600 Silkeborg

  • Carl Strunge, Svejbæk Søvej 30, Svejbæk, 8600 Silkeborg

  • Ørnsø Lys, Funderholmevej 28, 8600 Silkeborg

  • Mascot Julsøvej 100, Sejs, 8600 Silkeborg

  • Galerie Moderne, Hostrupsgade 39, 8600 Silkeborg

  • Silkeborg IF Invest A/S, Papirfabrikken 34, 8600 Silkeborg

  • Birthe Gleerup, Miljøvenlig Frisør, Jægergårdsgade 63, 8000 Århus C

  • Bodil og Preben Kjeldsen, Aahavevej 93.3, 8600 Silkeborg

  • Bente Poulsen, Frank Jægersvej 72, 8600 Silkeborg

  • Aase Sjerslev Rasmussen, Sortbærvej 53, 8600 Silkeborg

  • Benny Riis, Sensommervej 7, 8600 Silkeborg

  • Karen Lykkegaard, P. Malmkjærs Vej 14, Sejs, 8600 Silkeborg

  • Jysk v/Lars Larsen, Nørrevænget 45 D, 8600 Silkeborg

  • Le Gateau, Julsøvej 72, Sejs, 8600 Silkeborg

  •  Zolo Internationel Trading, Julsøvej 201, Svejbæk, 8600 Silkeborg

  • CD Company/ Eigil Plagborg, Jupitervej 6, 7430 Ikast.

  • Traktørstedet Ludvigslyst, Julsøvej 248, Svejbæk, 8600 Silkeborg

  • Christin Gorridsen / Nuskin, Julsøvænget 24, Svejbæk, 8600 Silkeborg

Ud over disse donationer har foreningen fået gaver og donatioener af følgende:

Odense Sct. Georgsgilde 4. gilde:                3.000,00 kr. (givet direkte til skolen)

Privat gave                                                10.000,00 kr. (givet direkte til skolen)

Ys-mens-club  Marselisborg:                       5.000,00 kr.

EuroScan ApS v/Brian Juel Jensen            5.000,00 kr.

Frank Silzle, 100 €:                                        744,26 kr.

Foredragshonorar:                                        2.000,00 kr.

Gaver fra medlemmer:                                  5.300,00 kr.

 

Medlemskontingent fra 87 medlemmer 17.800,00 kr.                      

Således kunne støtteforeningen i dag overbringe 50.000 kr. til KATabaro English Medium PRImary School. Pengene skal bruges til at bygge det ottekantede klasseværelse som placeres ovenpå vandtanken.

Dagen sluttede til gengæld dårligt. Ansøgningen om betaling af fragt for containeren fik vi afslag på. Vi har ellers brugt mange timer på ansøgningen og rigtig mange timer på at samle møbler og andre ting til skolen. Alt er samlet i en 40´container, som er klar til at blive sendt af sted. OG DEN SKAL AF STED. I første omgang finder vi pengene – ca 85.000 kr. – i egne lommer, hvorefter vi må se, om der er nogle, der vil træde hjælpende til.

 

Det frivillige arbejde for foreningen afspejler sig i, at der kun er brugt 20 kr til gebyr til banken. Alle andre udgifter er afholdt af bestyrelsesmedlemmerne.